fbpx

Behandling hos fysioterapeut i Viby

Viby Fysioterapi har mange års erfaring inden for behandling med fysioterapi, akupunktur og massage.

Vi beskæftiger 14 fysioterapeuter og heraf 8 fysioterapeuter, der tilbyder hjemmebehandling. Dette giver stor fleksibilitet i forløbet, samt mulighed for, at flere fysioterapeuter samarbejder omkring dit specifikke problem.

Hos Viby Fysioterapi har vi kort eller ingen ventetid, og tilstræber at tilbyde opstart af behandling indenfor 2-3 hverdage. Mulighed for akutopstart foreligger, hvis det vurderes nødvendigt.

Behandlingerne foregår som oftest på vores klinik inde i Viby Centret, hvor der er gode adgangsforhold også for kørestolsbrugere. Her tilbyder vi forskellige former for behandling og træning – også træning på hold.

Vi tilbyder desuden hjemmebehandlinger i hjemmet eller på f.eks. plejehjem.

Fysioterapeuterne hos Viby Fysioterapi videreuddanner sig løbende inden for MT, McKenzie-terapi, idrætsfysioterapi, dynamisk stabilitet, træning og rehabilitering, akupunktur m.m.