Hvad er Shockwave?
Shockwave er en serie af højenergi trykbølger som påføres et beskadiget væv. Det kan anvendes på subakutte, subkroniske og kroniske smertetilstande.
Kan anvendes på følgende problematikker:
- Alle subakutte og kroniske seneoverbelastningsskader (tendinopatier, tendinoser og seneskader)
- Skuldersmerter, slimsækirritationer og seneforkalkninger i skulderen (Frossen skulder)
- Tennis- eller golfalbue
- Løberknæ (Runner’s knee)
- Springerknæ (Jumper’s knee)
- Skinnebensbetændelse (tibial stress syndrome)
- Achillessenetendinopati
- Irriteret hælpude/hælspore
- Skulder- og rygsmerter forårsaget af muskelspændinger
- Slidgigt i knæleddet (artrose)
- Langvarige sene problematikker og forkalkninger.
Hvordan virker en shockwavebehandling?
Shockwave kan bringe kroniske smertetilstande tilbage til et stadie, der minder om den akutte fase. Herefter kan en normal opheling påbegynde. Derudover virker shockwave også smertelindrende.
Behandlingens længde og hyppighed
Afhængig af hvilke symptomer og hvor på kroppen smerten er lokaliseret, justeres der bl.a. med kraften af slaget og antallet af slag pr. sekund.
En behandling kan bestå af mellem 1000-4000 slag og kan typisk vare op til 15 minutter. Man bliver ofte behandlet en gang om ugen. Man skal regne med op til 3-6 behandlinger med op til 5-10 dages mellemrum. Nogle patienter skal have én behandling, mens andre har brug for flere behandlinger for at opnå et vedvarende resultat.
Bivirkninger ved shockwave
Der er ingen langsigtede bivirkninger ved shockwavebehandlingen. I det øjeblik du får shockwave vil det gøre ondt, men smerterne vil aftage efter kort tid. Nogle oplever at få en smule rødme i det behandlede område, men rødmen vil som smerterne også aftage efter nogle minutter. Der kan også forekomme små blodsprængninger efter behandlingen, som vil gå væk i løbet af et par dage.
Diagnoser/lidelser der gør, at man ikke må få shockwavebehandling:
– Cancer/tumor
– Gravide
Læs mere om shockwave hér: https://dskeswt.dk/eswt/